| .
. .. . |
|||||||||||||||||||||||||||||
| En nat
havde en mand en drøm: Han drømte at han gik langs stranden sammen
med Vor Herre. Hen over himlen så han glimt af scener fra sit liv. For
hver scene han så, bemærkede han 2 sæt fodspor i sandet: det ene
tilhørte ham selv, det andet Vor Herre.
Da den sidste scene viste sig for ham, kiggede han
tilbage for at se sporene i sandet. Dette bekymrede ham meget, og han spurgte Vor Herre: "Herre, du lovede mig, at når jeg én gang havde valgt at følge dig, så ville du være ved min side altid. Men jeg har bemærket, at på de tidspunkter i livet, hvor jeg havde det sværest, der er der kun ét sæt fodspor. Jeg forstår ikke hvorfor, da det var dér, jeg behøvede dig allermest." Vor Herre svarede: "Mit, kære barn. Jeg elsker dig, og jeg ville aldrig forlade dig. Gennem dine sværeste stunder, der hvor du havde det dårligst, og der hvor du kun ser ét sæt fodspor, det var der, jeg bar dig. |
|
||||||||||||||||||||||||||||
| .
. . . . . . |
