Chili Pasta

Denne pastaret fik jeg idéen til, da jeg for nogle år siden så svensk TV, hvor et ungt par gav den som TV-kokke hjemme i deres lille hybel.

Denne pastaret MÅ bare prøves!!!

Ingredienser:
  • 1-2 fed hakkede hvidløg
  • 1 stor spsk. små capers
  • 1 ds. flåede tomater
  • 1 stor buket frisk basilikum (hakket)
  • 2 spsk. tomatketchup
  • 1 piri-piri peber (tørret)
  • 1½ spsk. olivenolie
  • 1 ds. tun i olie (uden væde)
  • ca. 400 gr. pasta (f.eks. skruer, muslinger eller andet, hvor saucen kan "gemme sig")
  • Friskrevet parmesanost
Tilberedning:

Pastaen koges iflg. vejledningen på pakken. Træk 2-3- minutter fra kogetiden.

Imens pastaen koger laves saucen...

Olivenolien varmes på en stor pande. Knus piri-piri peberen mellem fingrene og kast den på panden (HUSK AT VASKE HÆNDER BAGEFTER!!!!!) Tilsæt hakket hvidløg, hakket basilikum og capers og svits det hele et kort øjeblik. Så tilsættes tunfisken, ketchup og flådede tomater. Det hele blandes sammen (skal ikke "moses") og simrer videre til væden fra tomaterne begynder at forsvinde.

Når pastaen er kogt, hældes vandet fra og pastaen hældes på panden. Pasta og sauce blandes, og det hele varmes godt igennem, 2-3 minutter.

Som til alle andre pastaretter hører der også her et rigtig godt stykke brød til - samt friskrevet parmesanost.

MUMS-FILIBABA!!! og...

Velbekomme

|top|

[tilbage til opskrifter oversigt]