I købmandsforretninger og på torve ligger disse brændende stærke sager i store dynger. På landet dyrker folk chili i deres baghaver og spiser uden at blinke selv de stærkeste af dem RÅ, som var det jordbær. De fleste af de lækre saucer, som sælges på torvene i Mexico, er så stærke, at almindelige dødelige ikke engang kan tåle at røre dem med tungespidsen, og i nogle opskrifter indgår der så tore mængder chili, at det ville slå enhver ikke-mexicaner direkte i gulvet.

Mexicanere er dog ikke anderledes end mennesker i andre dele af verden, og der findes også mexicanere, som IKKE kan li' chili. De oplever nøjagtigt samme ubehagelige virkninger af chili som alle andre - uanset race eller nationalitet.

Små indianerdrenge, som har sagt slemme ord, får som straf munden renset med chili, hvilket synes at bevise, at selv indianere ikke er født immune for den brændende virkning. På den anden side er der også udlændinge, som har boet i Mexico i en årrække, der bliver så vant til chili, at de dårligt kan nyde mad uden. Det lader til, at den menneskelige organisme kan blive ufølsom for det irriterende stof capsaisin, som findes i så rigelige mængder i chili. Og selv om chili forekommer stærkt til at begynde med, så forsvinder den brændende fornemmelse gradvis og efterlader kun en behagelig varme og en tiltalende aroma.

Mexicanske gourmeter betragter chili som en privat national skat, som andre ikke har den rette forståelse af. De betragter chili som den fattige mexicaners vin og forædler hans ellers ensformige kost af majs og bønner.

.