* |
Sådan behandler man chili... |
| Chili
er i familie med de velkendte grønne-, røde- og gule peberfrugter, men i modsætning til
de milde peberfrugter, så kræver chilien en særlig, varsom behandling. De flygtige olier i chiliens
frugtkød og frø kan få det til at
prikke i huden og svie i øjnene. Det er klogt at tage plastikhandsker på, især når man
har med frisk chili at gøre. Pas også på ikke at røre ved ansigt eller øjne under
tilberedningen af dem.
Chili skal skylles i koldt vand. (Varmt vand
kan få dunster til at stige op fra specielt tørrede chili, og selv disse dunster kan
irritere næse og øjne).
Idet man hele tiden arbejder under koldt vand
fra hanen, trækker man stilken
ud af hver frugt og skærer eller brækker frugten midt over. Frøene skubber men ud med
fingrene. I de fleste tilfælde er de indvendige
hinder ganske små, så man kan lade dem sidde, men hvis de ser kødfulde ud,
skæres de bort med en lille, skarp kniv.
Tørret chili river man i små stykker,
overhælder dem med kogende vand og lade dem stå i blød i mindst ½ time, før de skal
bruges. Frisk chili kan bruges med det samme, eller man kan lade dem stå i blød i koldt
saltvand i 1 time, hvorved noget af det brændende går af dem.
Chili på dåse bør altid skylles i koldt
vand, så man fjerner den lage, de har ligget i. Skal de bruges i saucer af finere
konsistens, kan det blive nødvendigt at fjerne stængler og frø.
Efter man har arbejdet med de stærke chili,
bør man altid vaske hænderne grundigt med sæbe og varmt vand! |
| * |
Opbevaring af chili... |
Der
er flere måder, man kan opbevare chili på. Her får du et par tips omkring de
forskellige former - frisk chili, tørret chili o.s.v.
- FRISK
CHILI - Frisk chili skal opbevares på
et koldt/køligt sted, og hertil er køleskabet jo helt perfekt. Chilierne pakkes ind i
køkkenrulle og lægges i en plastikpose i grøntsagsskuffen. På denne facon kan de efter
sigende holde sig i op til én uge. (Jeg har dog selv erfaring med, at de kan holde sig
flere uger på denne facon - uden at blive bløde!)
- Det er også muligt
at nedfryse chilifrugter. Hvis man ønsker at opbevare dem i længere tid, skal de
blancheres inden frysning. Ved korttidsopbevaring kan de nedfryses lige fra bakken uden
blanchering.
- TØRRET
CHILI PULVER - Tørret chili pulver
skal opbevares i lufttætte glas ud uden direkte sollys. Da det er en god idé at opbevare
tørret chili på et koldt sted, er køleskabet - eller fryseren! - udmærkede
opbevaringssteder.
- HELE
TØRREDE CHILI - Hele chili er meget
dekorative, og én god måde at opbevare dem på er, at trække dem på en snor og
derefter tørre dem på et varm sted. Når de er 100% tørrede, kan de stødes til chili
pulver i en morter. Grønne chilifrugter skifter farve og bliver røde, når de tørres.
|
|

TOP |
|
| * |
Chiliens opbygning... |
|
En chili består af
- Stilk
- Frugtkød m/skal
- Indvendige hinder
- Frøstand m/frø
Frugtkødet indeholder saft og farvestof.
Chiliens kendemærke - det stærke capsaicinet - sidder i hhv. frøene og
hinderne/væggene.
illustration: "Santa Maria" -
www.santamaria.dk |
|
|

TOP |
|
| * |
Chiliens fordele og ulemper... |
Fordele
- Kan være med til
at hindre tilstoppede luftveje.
- Fremragende kilde
til C-vitamin.
- Får maven til at
udskille beskyttende slim. 1)
- Middel til hjælp
mod forhøjet blodtryk og kolesteroltal. 2)
Ulemper
- Kan irritere
fordøjelsessystemet.
- Kræver
forsigtig håndtering, når
de tilberedes, da de kan irritere øjnene og brænde huden.
1) Nogle forskere har
hævdet, at spiser man chili, kan det få maven til at udskille en slim, der beskytter
mavesækken mod stoffer som f.eks. syre, aspirin og alkohol.
2) Chili kan også optræde
som et anti-koaguleringsmiddel og være med til at sænke blodtrykket og kolesterol i
blodet. |
|

TOP |
|
| * |
Indkøb og valg af chili... |
Når
du skal købe chili er der nogle ganske enkle "grundregler" du kan følge:
- Friske
chilifrugter skal være FRISKE! De skal være skinnende blanke og faste, og farven
ensartet. Undgå runkne, bløde og mugne chili.
- Køb ikke chili,
der er pakket ind, så du ikke kan SE dem.
- Lidt støv på de
hele, tørrede chili tørres blot af, inden de knuses.
- Hvis du anvender
chili fra dåse, så SMAG PÅ DEN og bedøm styrken, så du kan tilpasse mængden til den
pågældende opskrift.
- Tørret chili -
knust chili, skal have en smuk farve og en god aroma. (Lad være med at stikke næsen for
langt ned i krukken!!!)
|
|

TOP |
|
| * |
Sluk den indre ild... |
| Hvis
det skulle gå så galt, at du får tygget på en STÆRK chili, og munden føles som et
flammehav, så ER der heldigvis hjælp at hente. Prøv med følgende "ildslukkere"...
- Mælk
- Yoghurt
naturel
- Ris
- Brød
Følgende gør det hele meget værre...
Hvis du får chiliolie på en sart hud, så
kan det foreslås at påsmøre ALOE VERA (saften fra en frisk plante).
Er du så uheldig at få chilipulver i
øjnene (hvilket ER prøvet!!!!!), så skyl med MASSER AF VAND!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!! |
|

TOP |
|
| * |
Chili-blade... |
| Det
er ikke kun chili-frugterne, der er anvendelige... Også de grønne blade kan bruges i
madlavningen. En af
mine venlige gæster her på chili-siderne har sendt mig en mail og fortalt, at man på Fillippinerne (hvor hans kone kommer fra) anvender bladene i bl.a. suppe. Bladene har den
fordel, at de er mildere i smagen.
1000 tak for tippet!
:o)
|
|

TOP
|
|
|