Kære Gæst - Kære Dagligvarekunde
Kære Super-shopper - Kære kasseassistent

Hvad er en disclaimer? Tilstår blankt: Jeg aner det ikke. Men ordet og punktet fremkommer på utallige websites, så derfor må jeg selvfølgelig også indflette dette punkt på "The Kunde Site"-menuen. Men mon ikke en sådan disclaimer er udmærket at tage i brug, når der skal forklares ét og andet omkring en given website m.h.t. hvem-hvad-hvor-hvorfor-hvorledes-hvordan...(?) Derfor:

"The Kunde Site" er en 100% personlig website, som er opstået på baggrund af de situationer, jeg oplevede, da jeg igennem 3/4 år var deltidsansat som kasseassistent i en dansk lavpris-kæde.

Som kasseassistent kommer man i løbet af en arbejdsdag uvægerligt ud for mange sjove, skøre, irriterende, afsindige, dumme, glade, gode, rare og dejlige situationer. Situationer, som automatisk - og helt uundgåeligt - opstår, når det drejer sig om mennesker - mange mennesker - kunder... Super-shoppere!

Denne website er på ingen måde blevet til for at træde nogen over tæerne, men for at underholde. HVIS derimod(!) en enkelt kunde - eller 2 - kunne notere sig nogle af de hjælpefunktioner, de som kunde kan assistere med - når der handles igennem - så føler jeg mig RET overbevist om, at det vil blive højt værdsat af den pågældende kasseassistent(!)

Alle iagttagelser er generelle, og hvis man skulle føle sig "ramt direkte" beror det helt og holdent på en tilfældighed.

De bedste hilsner og fortsat god super-shopping!

Lisbet [Webmaster]
02.04.2000


| Kundevognsrace | Kassesituationen | Fra kunde til kunde | Huskelisten | Disclaimer | Home |